Billedet på sidehoved

Bøvling Friskole

 
 
Bøvling Friskole blev oprettet i 1877 af Bøvling Valgmenighed.

Skolen bygger på det Grundtvig-Koldske menneskesyn.
Dette betyder respekt for de folkelige traditioner og det kristne livssyn,
hvor livsglæden er i højsædet. Børnene er selvstændige mennesker,
og skolelivet skal være meningsfyldt i sig selv.

Grundtvig sagde: "Frihed for Loke, såvel som for Thor", dermed menes,
at der skal være plads til os alle. Vi behøver ikke at være ens,
men vi skal lære at respektere andre, samt tage hensyn til hinanden.
 
Kold gik mod udenadslæren, for mange børn var det forfærdeligt at skulle lære alt udenad.
Han lærte dem bibel- og Danmarkshistorien, ved at fortælle den for dem, og det gør vi også.
Det giver børnene mulighed for at danne deres egne billeder inde i hovedet.
Fortællingen og glæden ved at lære er det centrale. Hvis børnene ikke er trygge og glade,
kan de ikke lære noget, derfor er tryghed et af vore nøgleord.
 
Her vil leves her vil leges
her vil læres med liv og lyst
her vil alle evner plejes
her vil kæmpes mangen en dyst.
 
I 1983 oprettedes Idrætsefterskolen, som vi har et godt og sundt samarbejde med.
Vi har også fælles bestyrelse.
 

Kontakt

Tilmelding af elever til kommende skoleår helst inden 1. februar,
men kan i øvrigt ske på hvilket som helst tidspunkt. Selve indskrivningen
sker altid efter samtale med skolens leder og et bestyrelsesmedlem.

I november måned afholdes en uforpligtende informationsaften for forældre,
med skolesøgende børn til det kommende skoleår.

Skolen har børn fra bh.kl. til og med 9. kl.

For yderligere oplysninger kan man rette henvendelse til:

Hanne Ørskov Andersen
Bøvling Friskole
Høvsørevej 13
7650 Bøvlingbjerg
tlf. 97885253
mail: [email protected]

Der kan altid ringes og helt uforpligtende.